Masochisme – betydning, lyst og forskellen på smerte og skade

Smerte er ikke automatisk nydelse, og mennesker, der er nysgerrige på masochisme, behøver ikke være tiltrukket af alle former for smerte. For nogle ligger lysten i den fysiske intensitet. For andre handler den mere om forventningen, magtdynamikken, følelsen af at give slip eller den tætte opmærksomhed mellem to personer.

Konteksten betyder meget. Den samme fysiske fornemmelse kan opleves helt forskelligt, alt efter om den er uventet og uønsket eller aftalt, forventet og ønsket. Derfor er kontrol ikke nødvendigvis det samme som selv at styre hvert øjeblik. En submissiv eller masochistisk person kan frivilligt afgive en del af kontrollen, netop fordi der på forhånd er aftalt rammer og en reel mulighed for at stoppe.

Nogle beskriver også en meget fokuseret eller ændret oplevelse under intens BDSM-leg, ofte omtalt som subspace. Det kan være en følelse af stærkt nærvær, ro, flydende tidsfornemmelse eller mentalt slip. Begrebet beskriver en subjektiv oplevelse og bør ikke bruges som forklaring på, at normale sikkerhedsregler kan sættes ud af kraft. Tværtimod kan stærk intensitet gøre det endnu vigtigere, at aftaler og stopmekanismer er på plads på forhånd.

Projekt SEXUS har peget på, at omkring hver tiende dansker har fantaseret om eller haft sex med dominans inden for det seneste år. Tallet handler ikke specifikt om masochisme, men det viser, at dominans- og BDSM-relaterede interesser ikke er et sjældent randfænomen. Det siger heller ikke noget om, hvor intensivt den enkelte ønsker at udforske det.

Historisk er masochisme blevet beskrevet gennem et langt mere patologiserende sprog end i dag. Begrebet forbindes blandt andet med psykiateren Richard von Krafft-Ebing, som brugte det i Psychopathia Sexualis fra 1886. Moderne sexologi og diagnosesystemer skelner tydeligere mellem en seksuel interesse og en klinisk forstyrrelse.

I moderne klassifikationer som DSM-5-TR og ICD-11 er det afgørende ikke blot, at en person har en usædvanlig eller intens seksuel interesse. Klinisk relevans handler blandt andet om betydelig lidelse, væsentlig risiko, skade eller manglende samtykke. Derfor giver det ikke mening at konkludere, at en person har en psykisk lidelse alene, fordi vedkommende tænder på en samtykkebaseret masochistisk dynamik.

Det betyder heller ikke, at enhver praksis automatisk er sund, fordi den er erotisk. Hvis adfærden føles tvangspræget, giver betydelig psykisk belastning, fører til gentagne skader eller foregår uden reelt samtykke, er det relevant at søge hjælp.

Hvad siger forskning og sexologi?

Forskning i BDSM peger ikke på, at consensuelle BDSM-interesser i sig selv bør forstås som sygdom. Studier har blandt andet undersøgt trivsel og reaktioner hos BDSM-udøvere, men resultaterne skal læses med rimelige forbehold: ét studie eller én mindre deltagergruppe kan ikke forklare alle mennesker eller alle former for masochistisk lyst.

Et mindre hjernestudie, som er blevet omtalt i forbindelse med BDSM, omfattede 14 deltagere, og forskning publiceret i Journal of Sexual Medicine har undersøgt psykisk velbefindende blandt BDSM-dyrkere. Den praktiske pointe er ikke, at BDSM gør mennesker sundere. Den mere forsigtige konklusion er, at en consensuel BDSM-interesse ikke i sig selv fortæller, at en person er psykisk syg eller mistrives.